Dette kapitel beskriver, hvilket udstyr der kræves for at komme i gang med Debian. Der er også henvisninger til yderligere information om maskindele, der understøttes af GNU og Linux.
Debian har ikke flere krav til udstyret end Linuxkernen og GNU-værktøjerne har.
Derfor kan Debian køre på enhver arkitektur eller platform, som Linuxkernen,
libc og gcc findes til og hvor disse findes i Debianudgaver. Der
er flere detaljer om sparc-arkitektursystemer, som er testet med Debian, på
siderne om Debianudgaver http://www.debian.org/ports/sparc/.
Frem for at forsøge at beskrive alle de maskinopsætninger, der understøttes for SPARC, vil kapitlet give generelle oplysninger og henvisninger til, hvor yderligere information findes.
Debian 3.0 understøtter elleve større arkitekturer og adskillige 'varianter' for hver arkitektur.
Arkitektur | Debian variant
---------------------+-----------------------
Intel x86-baseret | i386
| - vanilla
| - idepci
| - compact
| - bf2.4 (eksperimentel)
|
Motorola 680x0: | m68k
- Atari | - atari
- Amiga | - amiga
- 68k Macintosh | - mac
- VME | - bvme6000
| - mvme147
| - mvme16x
|
DEC Alpha | alpha
| - generic
| - jensen
| - nautilus
|
Sun SPARC | sparc
| - sun4cdm
| - sun4u
|
ARM og StrongARM | arm
| - netwinder
| - riscpc
| - shark
| - lart
|
IBM/Motorola PowerPC | powerpc
- CHRP | - chrp
- PowerMac | - powermac, new-powermac
- PReP | - prep
- APUS | - apus
|
HP PA-RISC | hppa
- PA-RISC 1.1 | - 32
- PA-RISC 2.0 | - 64
|
Intel ia64-baseret | ia64
|
MIPS (big endian) | mips
- SGI Indy/I2 | - r4k-ip22
|
MIPS (little endian) | mipsel
- DEC Decstation | - r4k-kn04
| - r3k-kn02
|
IBM S/390 | s390
| - tape
| - vmrdr
|
---------------------+----------------------------
Dette dokument omfatter installationen for sparc-arkitekturen. Hvis
du har brug for oplysninger om andre af de arkitekturer, Debian understøtter,
kan du kigge på Debian-udgaver-siderne.
sparc-udgaven understøtter nu adskillige typer af Sparc-systemer. De
mest almindelige Sparc-systemtyper er sun4, sun4c, sun4m, sun4d og sun4u. Vi
understøtter ikke de meget gamle sun4-maskiner. Dog er de andre systemer
understøttede. Sun4d er den sidste, der er blevet afprøvet, så forvent mulige
problemer i forbindelse med kernestabilitet. Sun4c og Sun4m — de mest
udbredte ældre Sparc-maskiner — omfatter systemer som SparcStation 1, 1+,
IPC, IPX og SparcStation LX, 5, 10 og 20. Systemer i UltraSPARC-klassen
omfattes alle af sun4u, og understøttes med sun4u-installationsaftrykkene.
Enkelt af de systemer, der hører under disse understøttede mærker er dog ikke
understøttede. Det gælder AP1000 multicomputer og Tadpole Sparcbook 1. Se
Linux for SPARCProcessors
FAQ for mere information.
Visse ældre Sun-arbejdsstationer, heriblandt Sun IPX og Sun IPC, har hukommelsesblokke, der placeret på fastlåste adresser i den fysiske hukommelse. Hvis blokkene ikke fyldes op, vil der derfor opstå huller i det fysiske hukommelsesområde. Linuxinstallationen kræver en sammenhængende hukommelsesblok, hvori den kan indlæse kernen og den indledende ramdisk. Hvis det ikke lykkes at skaffe dette, vil det resultere i fejlen 'Data Access Exception'.
Derfor skal du sætte hukommelsen sådan op, at der er 8Mb sammenhængende hukommelse på den laveste hukommelsesblok. På IPX og IPC, bliver hukommelsesblokkene inddelt i 16Mb store dele. Derfor skal du have en SIMM, der er stor nok på plads nul, der kan indeholde kernen og ramdisken. I dette tilfælde er 4Mb ikke nok.
For eksempel: På en Sun IPX har du en 16MB SIMM og en 4Mb SIMM. Der er fire SIMM-pladser (0,1,2,3). [Plads nul er den, der ligger længst væk fra SBUS-forbindelserne]. Du skal derfor installere 16Mb SIMM på plads 0. Det anbefales derefter at installere den 4Mb store SIMM på plads 2.
Det er — især for ældre Sun-arbejdsstationer — meget almindeligt, at der er et indbygget grafikkort, hvis funktion er overtaget (for eksempel bwtwo på en Sun IPC), og et SBUS-kort, der indeholder et nyere og muligvis accelereret grafikkort, placeret i en SBUS-plads. På Solaris/SunOS giver dette ingen problemer, da begge kort bliver initialiseret.
Med Linux kan det dog give problemer, da bootprom-skærmen muligvis vises på dette ekstra grafikkort. Dog vil opstartsbeskederne fra Linuxkernen blive sendt til det originale, indbyggede grafikkort, uden at efterlade nogen fejlbeskeder på skærmen, så man får det indtryk, at maskinen er frosset under indlæsningen af ramdisken.
For at undgå dette bør du om nødvendigt forbinde skærmen til det grafikkort, der sidder i den SBUS-plads med det laveste nummer (grafikkort indbygget i bundkortet tæller før eksterne kort). Alternativt kan du benytte en seriel konsol.
Debians understøttelse af grafikkort bestemmes af det underliggende XFree86
X11-system. Den nyere AGP-videobus er i virkeligheden en tilpasset
PCI-specifikation, så de fleste AGP-grafikkort fungerer under XFree86.
Detaljer om understøttede grafikbusser, -kort, skærme og pegeredskaber findes
på http://www.xfree86.org/.
Debian 3.0 indeholder X11-version 4.1.0.
Understøttelse af flere processorer — også kaldet "symmetrisk multi-processing" eller SMP — understøttes for denne arkitektur. Dog bruger Debian 3.0's standard-kerneaftryk ikke SMP. Dette burde ikke forhindre installation, da den almindelige ikke-SMP-kerne burde kunne starte SMP-systemer op. Kernen bruger ganske enkelt kun den første CPU.
For at gøre brug af flere processorer er du nødt til at erstatte Debians standardkerne. Beskrivelsen af, hvordan du gør dette, kan du finde i Oversættelse af en ny kerne, Section 9.5. Du kan aktivere SMP ved at vælge "symmetric multi-processing" under punktet "General" i kerneopsætningen (gældende for kerneversion 2.2.20).
I mange tilfælde vil den første opstart ske fra disketter med redningsdisketten. Normalt er alt, hvad du behøver, et høj-densitets (1440 kilobyte) 3,5-tommers diskettedrev.
Nogle arkitekturer understøtter cd-rom-baserede installationer. På systemer, der understøtter opstartbare cd'er, bør du kunne lave en installation helt uden brug af disketter . Selvom dit system ikke kan starte op fra en cd-rom, kan du bruge cd-rommen sammen med de andre teknikker til at installere dit system, så snart du er startet op på en anden måde. Se Opstart fra en cd-rom, Section 5.2.
Opstart af installationssystemet fra en harddisk er også en mulighed for mange arkitekturer. Selvom SPARC ikke kan starte op fra SunOS (Solaris), kan du installere fra en SunOS-partition (UFS slices).
Du kan også starte dit system op via netværket. En anden mulighed er diskløs opstart fra lokalnetværket og NFS-montering af alle de lokale filsystemer — du skal nok bruge mindst 16MB ram til en diskløs installation. Efter at styresystemets kerne er installeret, kan du installere resten af dit system på enhver form for netværksforbindelse (bl.a. PPP efter installation af basissystemet) med FTP, HTTP eller NFS.
Debians opstartsdisketter indeholder en kerne, som er designet til at virke på flest mulige systemer. Desværre giver det en større kerne, som indeholder mange drivere, der ikke vil blive brugt af din maskine (se hvordan du bygger din egen kerne i Oversættelse af en ny kerne, Section 9.5). Generelt prioriteres det højt at understøtte flest mulige enheder, for at Debian kan installeres på flest mulige systemer.
Alle lagersystemer, der understøttes af Linuxkernen, understøttes også af opstartssystemet. Følgende SCSI-drivere understøttes i standardkernen:
IDE-systemer (såsom UltraSPARC 5) understøttes også. Se Linux for SPARC Processors
FAQ for flere detaljer om SPARC-maskindele, der understøttes af
Linuxkernen.
Du skal have mindst 12MB hukommelse og 110MB harddisk-plads. Et minimalt, konsolbaseret system (alle standardpakkerne) kræver 250MB. For at installere en rimelig mængde programmer med X-vinduesystemet samt enkelte udviklingsprogrammer og biblioteker, skal du bruge mindst 400MB. En mere eller mindre komplet installation vil kræve omkring 800MB. For at installere alt, hvad Debian tilbyder, skal du nok bruge omkring 2GB. Faktisk giver det ikke engang mening at installere det hele, da visse pakker udelukker hinanden.
Følgende netkort (NIC) understøttes direkte af den opstartbare kerne:
Følgende netkort understøttes som moduler. De kan aktiveres så snart driverne er installeret under opsætningen. Dog bevirker OpenPROM, at du alligevel burde kunne opstarte fra disse enheder:
Linux understøtter en lang række udstyr som f.eks. mus, printere, skannere, PCMCIA- og USB-enheder. De fleste af disse enheder er dog ikke påkrævede under installationen. Dette afsnit giver oplysninger om enheder, der ikke understøttes af installationssystemet, selvom de kan være understøttet af Linux.
Flere leverandører sælger systemer med Debian eller andre GNU/Linux-distributioner præinstalleret. Du skal muligvis betale mere for dette, men så får du til gengæld en vis sikkerhed for, at maskinen virker godt under GNU/Linux.
Hvad enten du køber et system med Linux installeret eller ej — selv et brugt system — er det stadig vigtigt at tjekke, at udstyret understøttes af Linuxkernen. Tjek, om dine maskindele er nævnt i referencerne ovenfor. Lad en eventuel sælger vide, at du er ude efter et Linuxsystem. Støt Linuxvenlige producenter af udstyr.
Visse producenter vil ganske enkelt ikke oplyse os om, hvordan man skriver drivere til deres udstyr. Andre vil ikke lade os få adgang til dokumentationen uden en fortrolighedsaftale, der ville forhindre os i at frigive kildeteksten til Linux.
Da vi ikke har fået adgang til dokumentationen til disse enheder, fungerer de ganske enkelt ikke under Linux. Du kan hjælpe ved at bede producenterne af udstyret om at frigive dokumentationen. Hvis tilstrækkeligt mange spørger, vil de opdage, at samfundet bag frit programmel er et vigtigt marked.
Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 på SPARC
version 3.0.23, 15. May 2002