Her er en oversigt over de trin, du skal gennem under installationsprocessen.
Sørg for at sikkerhedskopiere alle filer på dit nuværende system, inden du starter. Hvis det er første gang, et ekstra styresystem skal installeres på din computer, bliver du sandsynligvis nødt til at ompartitionere din disk, så der bliver plads til Debian GNU/Linux. Hver gang du partitionerer din disk, bør du regne med risikoen for at miste alle data på disken, uanset hvilket program, du gør det med. Programmerne, der bruges under installationen, er ret stabile, og de fleste har været brugt i flere år. Selv efter sikkerhedskopiering bør du tænke nøje over dine svar og handlinger. To minutters omtanke kan spare dig for timers unødvendigt arbejde.
Hvis du vil kunne starte flere systemer op, skal du sikre dig, at du har distributionsmediet til alle andre eksisterende styresystemer ved hånden. Specielt kan du komme ud for at skulle geninstallere dit styresystems opstartsindlæser — eller i mange tilfælde hele styresystemer og alle filer på de berørte partitioner — hvis du ompartitionerer dit opstartsdrev.
install.da.txtinstall.da.htmlinstall.da.pdfKursus i dselectdselect. Dette er en af de måder,
du kan installere yderligere pakker på dit system efter den grundlæggende
installation er overstået.
Linux for SPARC-processorer FAQfdisk.txt.../current/md5sum.txtmd5sum, kan du sikre dig, at dine filer ikke er ødelagte ved at
køre md5sum -v -c md5sum.txt.
Oplysninger om udstyr kan findes i:
Oplysninger om udstyr, der skal bruges under installationen
+-------------------------------------------------------------------+
|Udstyr | Oplysninger, du kan få brug for |
|--------+----------------------------------------------------------|
| | * Hvor mange, du har. |
| | * Deres rækkefølge på systemet. |
|Hard- | * Om typen er IDE eller SCSI (oftest IDE). |
|diske | * Mængden af ledig plads. |
| | * Partitioner. |
| | * Partitioner, hvor andre styresystemer ligger. |
|--------+----------------------------------------------------------|
| | * Model og producent. |
| | * Understøttede opløsninger. |
|Skærm | * Horisontal opdateringsfrekvens. |
| | * Vertikal opdateringsfrekvens. |
| | * Farvedybde (antal mulige farver). |
| | * Skærmstørrelse. |
|--------+----------------------------------------------------------|
| | * Type: seriel, PS eller USB. |
|Mouse | * Port. |
| | * Producent. |
| | * Antal knapper. |
|--------+----------------------------------------------------------|
|Network | * Model og producent. |
| | * Netkortets type. |
|--------+----------------------------------------------------------|
|Printer | * Model og producent. |
| | * Understøttede opløsninger. |
|--------+----------------------------------------------------------|
| | * Model og producent. |
|Grafik- | * Mængden af tilgængelig grafik-RAM. |
|kort | * Understøttede opløsninger og farvedybder (disse skal |
| | sammenholdes med din skærms formåen). |
+-------------------------------------------------------------------+
Mange mærkevareprodukter fungere problemfrit på Linux. Desuden forbedres udstyr til Linux dagligt. Dog virker Linux endnu ikke med helt så mange typer udstyr som visse andre styresystemer.
Du kan tjekke udstyrets kompatilitet med at:
Hvis din computer er forbundet med netværket 24 timer i døgnet (dvs. en ethernet eller tilsvarende forbindelse — ikke en PPP-forbindelse), bør du bede dit netværks systemadministrator om følgende oplysninger: Hvis din administrator på den anden side fortæller, at han anbefaler at benytte sig af en eksisterende DHCP-server, behøver du ikke disse oplysninger, da DHCP-serveren kan sende dem direkte til din maskine under installationsprocessen.
Hvis din computers eneste netværksforbindelse går via en seriel port ved brug af PPP eller tilsvarende opkaldsforbindelser, vil du ikke kunne installere basissystemet via netværket. For at installere systemet, skal du i dette tilfælde bruge en cd, indlæse basispakkerne på en eksisterende harddiskpartition eller forberede en diskette, der indeholder disse pakker. Se Opsætning af PPP, Section 8.9 nedenfor for oplysninger om, hvordan du sætter PPP op under Debian, når systemet er installeret.
Det er vigtigt at afgøre, hvad slags maskine du er ved at opbygge. Dette vil være afgørende for, hvor meget diskplads, dit Debiansystem vil kræve. Her er en række forskellige Debian-systemopsætninger:
Når du har indsamlet oplysninger om din maskines udstyr, bør du tjekke at det kan lade sig gøre at gennemføre den installationstype, du ønsker.
Afhængig af dine behov, kan du muligvis klare dig med lidt mindre end det anbefalede udstyr, der beskrives herunder. Dog kan det ende i frustration, hvis rådene ikke følges.
Anbefalede minimumskrav til systemet
+-------------------------------------------+
|Installationstype| RAM | Harddisk |
|-----------------+------------+------------|
|Tekstskærm | 16 megabyte|450 megabyte|
|-----------------+------------+------------|
|Grafisk | 64 megabyte| 1 gigabyte|
|-----------------+------------+------------|
|Server |128 megabyte| 4 gigabyte|
+-------------------------------------------+
Her er nogle eksempler på typiske konfigurationer af Debiansystemer. Du kan også få en idé om de forskellige programpakkers behov for diskplads i Opgavernes pladskrav, Section 11.4.
Husk, at disse størrelser ikke omfatter alle de andre almindelige ting, som
normalt medregnes — såsom brugerfiler, post og data. Det er altid bedst
at være rundhåndet, når man overvejer, hvor meget plads ens egne filer og data
vil fylde. Især indeholder Debians /var-partition en masse
status-information. dpkg-filer (med oplysninger om alle
installerede pakker) kan let fylde 20MB. Med logfiler m.m. bør du normalt
afsætte mindst 50MB til /var.
Med partitionering af din disk menes ganske enkelt det at opdele din disk i flere dele. Hver del er uafhængig af de andre. Det svarer groft sagt til at sætte mure op i et hus. Hvis du sætter møbler i ét rum, berører det ikke de andre.
Hvis du allerede har et styresystem på dit system og ønsker at have Linux på den samme disk, vil du være nødt til at ompartitionere disken. Debian kræver egne diskpartitioner og kan ikke installeres på Windows- eller MacOS-partitioner. Debian vil være i stand til at dele visse partitioner med andre Linux-systemer, men det beskrives ikke her. I det mindste vil du få brug for en dedikeret partition til Debians rodfilsystem.
Partitioneringsværktøjer i dit eksisterende styresystem kan give dig oplysninger om dine nuværende partitioner. Partitioneringsværktøjer kan sagtens vise de eksisterende partitioner uden at foretage ændringer.
Generelt vil det ødelægge alt indholdet, når man ændrer en partition med et eksisterende filsystem. Derfor bør du altid lave en sikkerhedskopi, før du laver nogen form for ompartitionering. Med hus-analogien ville du sikkert vælge at fjerne alle møbler, før du flytter en mur, da du ellers kan risikere at ødelægge dem.
Hvis din computer har mere end én harddisk, kan det være, at du helt vil afsætte en af harddiskene til Debian. I så fald behøver du ikke at partitionere den disk, før du opstarter installationssystemet. Installationsprogrammets eget partitioneringsprogram kan selv klare denne opgave.
Hvis din maskine kun har én harddisk, og du ønsker fuldstændigt at erstatte det eksisterende styresystem med Debian GNU/Linux, kan du vente med at partitionere til selve installationsprocessen (Partitionering til Debian, Kapitel 6), efter du har opstartet installationssystemet. Det virker dog kun, hvis du vil starte installationsprogrammet op fra disketter, cd-rom eller filer fra en tilsluttet maskine. Hvis du startede op fra filer placeret på den harddisk, du ønsker at partitionere, ville du slette opstartsfilerne. Så måtte du bare håbe, at installationen lykkedes i første forsøg. Du bør i det mindste have en eller anden alternativ måde at genetablere maskinen på. F.eks. det oprindelige styresystems disketter eller cd'er.
Hvis din maskine allerede har flere partitioner, og tilstrækkelig diskplads kan frigøres ved at slette eller erstatte en eller flere af dem, kan du du også vente og benytte Debianinstallationens partitioneringsprogram. Du bør dog stadig læse det følgende, da der kan være andre forhold, der gør, at du alligevel skal partitionere inden selve installationen.
I alle andre tilfælde vil du være nødt til at ompartitionere din disk, inden du begynder selve installationen, så du kan lave plads til Debian. Hvis nogle af partitionerne vil blive styret af andre styresystemer, bør du oprette disse partitioner med disse systemers partitioneringsprogrammer. Vi anbefaler, at du ikke forsøger at oprette Debian Linux-partitioner med andre styresystemers værktøjer. I stedet bør du nøjes med at oprette de partitioner, du vil beholde til dine andre styresystemer.
Hvis ud skal installere flere styresystemer på samme maskine, bør du installere de andre systemer før du installerer Linux. Bl.a. kan installation af Windows ødelægge muligheden for at starte Linux eller opfordre dig til at formatere partitioner, den ikke kender.
Det kan godt lade sig gøre at reparere eller sno sig udenom disse problemer. Men du slipper for besværet, hvis du installerer de andre systemer først.
Hvis du har én harddisk med én partition (en typisk situation på personlige computere), og ønsker at kunne starte både det oprindelige styresystem og Debian op, er du nødt til at:
Det er helt i orden at partitionere fra SunOS. Faktisk anbefales det at partitionere med SunOS inden du installerer Debian, hvis du skal køre SunOS og Debian på samme maskine. Linuxkernen forstår Suns diskmærkatsystem, så dem er der ingen problemer med. Du skal blot sikre dig, at der er plads til Debians rodpartition indenfor de første 1GB af opstartsdisketten. Du kan også lægge kerneaftrykket på en UFS-partition, hvis det er lettere end at lægge en rodpartition der. SILO understøtter opstart af Linux eller SunOS fra både Ext2- (Linux), UFS- (SunOS), romfs- og iso9660- (cd-rom) partitioner.
Uanset hvilket system, du bruger til at partitionere med, skal du sikre dig, at
du får lavet et "Sun diskmærkat" på din opstartsdiskette. Dette er
den eneste partitioneringsmetode, OpenBoot-PROM'en forstår, så det er den
eneste måde, du kan opstarte på. I fdisk bruges s-tasten
til at oprette Sun diskmærkater. Du behøver kun at gøre dette på drev, der
ikke allerede har et Sun diskmærkat. Hvis du bruger et drev, der tidligere er
formateret med en pc (eller anden arkitektur), skal du oprette det nye mærkat.
Ellers vil der højst sandsynligt opstå problemer med diskgeometrien.
Du vil sandsynligvis bruge opstartsindlæseren SILO (det lille
program, der aktiverer styresystemets kerne). SILO stiller visse
krav til partitionsstørrelser og -placeringer. Se Partitionering til Debian, Kapitel 6.
Dette afsnit vil lede dig gennem en eventuel forberedende opsætning af udstyret, som skal udføres inden du installerer Debian. Generelt omfatter det at tjekke og eventuelt ændre "firmware"-indstillingerne i dit system. "Firmware" er det grundprogram, der bruges af udstyret. Det kan aktiveres under opstartsprocessen (efter, du har tændt for maskinen). Der vil blive peget på kendte problemer med udstyret, der kan påvirke stabiliteten af Debian GNU/Linux på dit system.
OpenBoot indeholder de grundlæggende funktioner til at starte SPARC-arkitekturen op. Den svarer ret godt til BIOS'en i x86-arkitekturen, dog nemmere at have med at gøre. Sun opstarts-PROM'er har en indbygget forth-fortolker, der gør det muligt at gøre forskellige ting med din maskine, såsom systemtjek, simple skripter o.s.v.
For at nå opstartsprompten skal du holde Stop-tasten (L1-tasten på ældre type-4 tastaturer. Hvis du har en pc-tastaturomformer, skal du bruge Break-tasten) og tryk A-tasten. Opstarts-PROM'en vil give dig en prompt, som enten er ok eller >. Det bedste er at få ok-prompten. Hvis du får den gamle prompt, kan du trykke 'n'-tasten og få den nye prompt.
Du kan bruge OpenBoot til at starte op fra angivne enheder samt til at ændre
din standard-opstartsenhed. Dog har du brug for at kende lidt til, hvordan
OpenBoot navngiver enheder. Det er ret forskelligt fra den måde, Linux
navngiver enheder (som beskrevet i Enhedsnavne under Linux, Section
6.4). Kommandoerne varierer også lidt mellem versionerne af OpenBoot.
Flere oplysninger om OpenBoot kan læses i Sun
OpenBoot Reference.
Typisk kan du med nyere udgaver bruge en OpenBoot-enhed såsom "floppy" (diskette), "cd-rom", "net", "disk" eller "disk2". De har ligefremme betydninger. "net"-enheden kan starte op fra netværket. Derudover kan enhedsnavnet angive en bestemt partition på en disk, såsom "disk2:a" for at opstarte første partition på disk2. De fulde OpenBoot-enhedsnavne har formen
driver-navn@enhedsadresse:enheds-parametre
. I ældre OpenBoot-udgaver er navngivningen af enhederne en smule anderledes.
Diskette-enheden kaldes "/fd" og SCSI-diskenheder har formen
"sd(controller, disk-mål-id,
disk-lun)". Kommandoen show-devs er i nyere
OpenBoot-udgaver til at vise de aktuelt opsatte enheder. Uanset din udgave,
kan du finde al information i Sun
OpenBoot Reference.
For at starte op fra en bestemt enhed skal du bruge kommandoenboot
enhed. Du kan gøre enheden til standard-opstartsenheden med
kommandoen setenv. Dog varierer navnet på den variabel, der skal
sættes mellem OpenBoot-versionerne. I OpenBoot 1.0 skal du bruge kommandoen
setenv boot-from enhed. I senere udgaver skal
kommandoen setenv boot-device enhed benyttes. Bemærk,
at dette også kan sættes op med Solaris' eeprom-kommando eller
rette i de rigtige filer i /proc/openprom/options/, f.eks.
echo disk1:1 > /proc/openprom/options/boot-device
i Linux eller
eeprom boot-device=disk1:1
i Solaris.
Mange har prøvet at køre deres 90 MHz-CPU ved 100 MHz og lignende. Det virker nogen gange, men er følsomt overfor temperaturen og andre faktorer, og kan rent faktisk skade dit system permanent. En af denne vejlednings forfattere havde "overclocket" sit eget system i et år, hvorefter systemet begyndte at afbryde med uventede signaler, når han kompilerede styresystemets kerne. Problemet blev løst, da han skruede systemets hastighed ned på fabrikshastigheden.
Oversætteren gcc er ofte det første program, der afbrydes i
tilfælde af fejl i hukommelsesmoduler (eller andre problemer med at udstyret
utilsigtet ændrer data), da det opbygger kæmpe datastrukturer, som det
gennemlæser mange gange. En fejl i disse datastrukturer vil få det til at
udføre en ulovlig instruktion eller tilgå en ikke-eksisterende adresse.
Symptomerne er, at gcc afbrydes på grund af et uventet signal.
Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 på SPARC
version 3.0.23, 15. May 2002